Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

Nu skal rekordbøgerne skrives om. En ny, præcis datering fastslår, at verdens ældste dyr var 507 år gammelt, da det døde i 2006. Det er mere end 100 år ældre, end hidtil antaget.

Dyret var en molboøsters, som en gruppe forskere fandt på et togt til Island i 2006. Dengang anslog forskerne, at muslingen var omkring 405 år gammel, og den blev dermed kåret til verdens ældste dyr. Det vakte avisoverskrifter verden over og det lille dyr havnede i Guinness Rekordbog.

Nu har forskerne imidlertid undersøgt den samme, gamle musling med nye og grundigere metoder, og det betyder, at verdens ældste dyr med et slag er blevet 100 år ældre.

»Vi var forkert på den i første omgang, og vi forhastede os måske en smule, da vi publicerede vores resultater dengang. Men vi er fuldstændig sikre på, at vi har fundet den rigtige alder nu,« siger klimatolog Paul Butler, som forsker i molboøsters ved det britiske Bangor University til Videnskab.dk.

Levede på Columbus og Luthers tid

Den nye alder betyder, at molboøstersen kom til verden i år 1499 – kun få år efter, at Christoffer Columbus besøgte Amerika og mere end et årti før det lykkedes munken Martin Luther at gennemføre Reformationen.

Østersens 507 leveår fik imidlertid en ende i år 2006, da de britiske forskere – intetanende om dyrets imponerende alder – nedfrøs muslingeskallen under togtet til Island.

Efter sin død fik den gamle molboøsters navnet Ming – opkaldt efter det kinesiske Ming-dynasti, som herskede, da dyret kom til verden.

Selvom Ming har vist sig at være et helt århundrede ældre end først antaget, er navnet faktisk stadig passende for muslingen, idet Ming-dynastiet varede knap 300 år (1368-1644).

Har Ming den rette alder nu?

Men kan vi nu også være sikre på, at de britiske forskere har fundet frem til Mings rette alder i denne omgang?

Spørger man en af de førende forskere i datering af molboøsters, så forlyder det, at der generelt er enighed i forskerkredse om, at Mings alder er korrekt, nu hvor den er blevet ændret til 507 år.

»Alderen er blevet bekræftet med flere forskellige metoder – også geokemiske metoder som kulstof 14 metoden. Så jeg er meget overbevist om, at den rigtige alder er fundet nu. Hvis der er fejl, er der højst tale om et eller to år,« siger den hollandske marineøkolog Rob Witbaard, som har forsket i molboøsters i mere end 30 år, til Videnskab.dk.

Han har ikke været med til at undersøge Ming, men han har læst de britiske forskeres videnskabelige artikler om dyret.

Troede ikke på, at muslinger kunne blive over 100 år gamle

I slutningen af 80’erne var Rob Witbaard faktisk selv med til at fastslå, at en molboøsters alder kan bestemmes ved at tælle årringe i muslingeskallen.

For hvert år en østers lever, fremkommer der nemlig en ny ring på skallen – ligesom man kan bestemme alderen på et træ ved at tælle årringe i stammen.

»Da jeg begyndte min forskning i 1980’erne, vidste man slet ikke, at molboøsters kunne blive over 100 år gamle. Jeg havde flere molboøsters i min samling, som havde over 100 årringe, men jeg havde svært ved at overbevise folk om, at de virkelig var så gamle. Men i dag er det fuldt ud accepteret, at årringene er en præcis metode til at datere molboøsters,« siger Rob Witbaard fra Hollands Royale Institut for Havforskning (NIOZ).

Derfor fik Ming en forkert alder i første omgang

En molboøsters årringe kan både ses uden på og inden i muslingeskallen, og normalt betegner man hængslerne – altså der, hvor muslingens to skaller er samlet – som det mest præcise sted at tælle en østers årringe.

»Udenpå er muslingeskallen buet, og derfor er det svært at få en helt ret vinkel til at måle og optælle årringene. Samtidig er årringene bedre beskyttet inde i muslingens hængsler – udenpå kan slag fra trawlere og lignende gøre årringene utydelige,« siger Paul Butler fra Bangor University.

Netop derfor havde Paul Butler og hans kolleger i første omgang valgt at optælle Mings årringe inde i muslingens hængsler.

Problemet var bare, at Ming var så gammel, at årringene var fuldstændig presset sammen – det lille hængselområde var kun få millimeter stort men skulle altså have plads til mere end 500 årringe.

Østers har unikke mønstre i årringe

Da forskerne skulle redatere Ming, kiggede de derfor på de årringe, som sad uden på molboøstersens skal – og dermed var mere spredte og tydelige. Her kunne de pludselig få øje på langt flere årringe.

For at være sikre på, at de ikke tog fejl, begyndte de britiske forskere at sammenligne Ming med andre gamle molboøsters.

Ifølge Paul Butler bliver forskellige tidsperioder nemlig aftegnet som unikke mønstre i en molboøsters’ årringe – mønstre, der altså er næsten fuldstændig identiske i alle molboøsters, som har levet i samme område på den samme tid.

»På den måde kan vi bruge målinger af andre skaller til at fastslå, at vi rent faktisk har fået fat i den rigtige alder. De molboøsters, som vi bruger til sammenligningen, har selvfølgelig ikke levet ligeså længe, men de har været i live i forskellige perioder af den ældste molboøsters’ liv. Så på den måde kan mønstrene i deres årringe være med til at verificere alderen,« siger Paul Butler til Videnskab.dk.

Ming giver viden om klimaforandringer

Mønstret i Mings årringe giver ikke blot forskerne et præcist billede af dyrets alder – ifølge Paul Butler kan molboøsters også give et unikt indblik i, hvordan fortidens klima har været.

Ved at undersøge forskellige ilt-isotoper, som er blevet bygget ind i muslingeskallens årringe, kan forskerne nemlig bestemme, hvad havets temperatur var på den tid, hvor skallen blev bygget.

»Ved hjælp af molboøsters kan vi altså få en tidslinje, som viser, hvad havets temperatur har været år for år igennem århundreder. Det synes jeg er utroligt fascinerende,« siger Paul Butler.

Den hollandske forsker Rob Witbaard er enig i, at gamle molboøsters som Ming er et unikt redskab til at se tilbage på fortidens klimaforandringer.

»Der findes en række metoder til at kortlægge fortidens klima på land, men for havmiljøet er vores data meget begrænsede. Molboøsters kan være med til at udfylde dette hul i vores viden og give et meget præcist billede af fortidens klima. Det er vigtigt for vores forståelse af, hvor stor en indflydelse forandringer i havene har på klimaet på land. Det utrolige er, at vi faktisk kan genfinde mønstret i molboøsters årringe i træernes årringe,« siger Rob Witbaard.

Vil løse gåden om Mings høje alder

Fundet af Ming i 2006 har dog ikke blot øget forskernes interesse for at bruge molboøsters til forskning i fortidens klima – det oldgamle dyr har også inspireret en række aldersforskere til at undersøge, hvad hemmeligheden er bag dyrets høje alder.

En af de erfarne forskere på dette felt er den tyske dyrefysiolog og marinebiolog Doris Abele.

Hun mener, at molboøsters evne til at leve i århundreder primært skyldes, at dyret har et meget lavt stofskifte – dyret lever så at sige sit liv i ’slow motion’.

»Molboøsters har et meget lavt stofskifte – deres iltforbrug er virkelig lavt. Når et dyr har en meget langsom iltomsætning, kan det normalt også opnå en lang meget levetid. Men jeg tror også, at en del af årsagen til deres høje levealder sidder gemt et sted i generne,« siger Doris Abele, som leder en forskningsgruppe for aldring i marinedyr ved det tyske Alfred Wegener Institut.

Et ‘kedeligt’ liv giver høj levealder

Gener og lavt stofskifte er dog ikke hele hemmeligheden bag den exceptionelt høje alder – miljøet omkring en molboøsters ser også ud til at spille en stor rolle.

Ifølge Doris Abele opnår bestanden i Østersøen eksempelvis højst en alder på omkring 35 år, selvom de genetisk set er næsten fuldstændig identiske med den islandske bestand, som 507 år gamle Ming tilhører.

»Jeg tror at den store forskel i deres levealder skyldes, at der er langt mere stabilitet i miljøet omkring den islandske bestand. I Østersøen har havet større udsving i temperaturerne, og der er skiftende saltindhold på grund af floder og smeltevand fra gletsjere,« siger Doris Abele til Videnskab.dk og påpeger, at det er kendt fra andre dyrearter, at stabilitet i miljøet giver dyrene en længere levetid.

Med andre ord ser en kedelig hverdag uden variation og større udskejelser altså ud til at være den pris, som de islandske molboøsters betaler for deres lange liv.

Er Ming overhovedet den ældste?

Selvom den seneste forskning har fastslået, at Ming er 100 år ældre, end da den blev udråbt til at være verdens ældste dyr, kan man fortsat sætte spørgsmålstegn ved, om Ming har vundet sin titel med rette.

Hvis man mener, at dyreriget også tæller primitive organismer – de såkaldte primitive metazoa, som er en betegnelse for koraller og svampe – så findes der faktisk en art, som slår Molboøsters med tusinder af år.

Glassvampen Hexactinellida regnes nemlig for at kunne opnå en alder på 15.000 år – nogle forskere mener endda at have fundet eksemplarer på helt op mod 23.000 år.

Set i det perspektiv kan molboøstersen Ming pludselig virke som et helt ungt væsen – sine 507 år til trods.

Redaktionel note: Artiklen er opdateret den 29. november 2013, idet forskeren Paul Butler fra Bangor University har gjort opmærksom på, at han ved sin første gennemlæsning af artiklen inden publicering, ikke lagde mærke til følgende fejl: Molboøsteren Ming døde ikke – som vi først skrev – ved, at forskerne åbnede muslingeskallen. Den døde derimod, da den blev nedfrosset ombord på skibet, og muslingeskallen blev først åbnet meget senere.